Nu skal jeg ikke pudse glorie, for der er bestemt også steder den mad jeg laver kan oppe sig… men vi er meget tæt på at spise efter kostrådene hvad angår kød.
Det har også været en lang tilvending… Men jeg synes faktisk nu det er lettere og især hurtigere at lave mad med bønner (fra konserves) end kød i hverdagen. Linser tager kun 20min at koge. Det ER let, men skal lærers først, og det kræver andre basisvarer i køkkenet at få god smag og umami…
I en travl hverdag kræver det meget at vise overskud til at omlægge vaner og viden. Det ikke bare gjort fordi man ved det er det bedste at gøre.
Edit: Var god fisk billigere spiste jeg også generelt hellere det end det meste kød… Hellefisk og hak bliver bare lidt sløjt i lænden. Den nye favorit er blæksprutte, som kommer til rimelig pris vis man selv renser.
Vi er også nogenlunde OK med, vi spiser stort set aldrig oksekød, og bruger generelt mange bønner og linser, plus grøntsager i det hele taget.
Jeg har personligt en svaghed for kylling og vil egentlig hellere spise det end okse, svin, lam osv., som jeg faktisk kun spiser til højtider og andre begivenheder.
Nytårsaften var første gang i måske 5 år jeg lavede ægte hjemmelavet lasagne efter alle kunstens regler. Og det smager da godt, men det er luksusmad, både pga. prisen på oksekød men i særdeleshed pga. kalorierne.
Jeg bruger dog f.eks. bacon og pølser i små mængder mest for smagen i suppe og lignende retter, et eller to stykker rigtigt god bacon til en hel gryde.
Vi er blevet rigtigt glade for at lave gammeldags mad, altså forstået på den måde at vi skærer kødet ned til halvdelen eller endnu mindre i forhold til de moderne opskrifter og skruer lidt op for kål og rod/bælgfrugter, for at komme tættere på husmandskosten fra før den kødeksplosion der startede i 1960erne.
En halv eller maksimalt en enkelt kålpølse passer til en stor portion linser eller kål og kartofler. Det er en moderne foreteelse at man spiser mere kød end det.
Fisk er desværre også et svagt punkt hos os. Min kæreste er ikke så vild med fisk og jeg er ikke så god til at tilberede som jeg gerne ville være. Og det er dyrt, men en god fiskemand er guld værd i forhold til billigere alternativer til de klassiske torsk, laks osv.
En halv eller maksimalt en enkelt kålpølse passer til en stor portion linser eller kål og kartofler. Det er en moderne foreteelse at man spiser mere kød end det.
Det er vi 100 % enige om, vi er blevet ret forvænte når det kommer til kød. Ret meget af det billige kød er så endda også utroligt tarveligt, jeg kan ikke udstå vandpumpet skinke og “neutralmarineret” kylling osv.
Så hellere lidt, men godt. Desværre er det noget af en kamp at få danskere til at sætte pris på kvalitet, vi er så indoktrinerede til at kigge på kiloprisen som det vigtigste parameter.
Det så god en pointe. Det er et spørgsmål om kvanti vs. Kvalitet… har du kvalitets kød (og grønt for den sags skyld - Vinter jordbær er noget af det mest ærgerlige jeg ved, på flere niveauer) både mætter og smager mindre tilstrækkeligt.
En udvandet konventionel skinke smager dårligt (i min verden) men dem jeg selv har gående smager helt anderledes kraftigt og godt - det gør både sanseligt og fysisk mere mæt.
Tja, det er trods alt kultur. Den slags tager lang tid om at ændre sig og det er ikke noget man direkte kan styre. Det er ikke sikkert vi nogensinde når kostrådene.
På den måde kunne jeg godt stille lidt spørgsmålstegn ved deres effektivitet. Måske hvis man satte mere realistiske mål ville flere folk følge dem. Det er lidt ligesom den der “6 frugt/grønt om dagen” ting. Ved ikke med jer, men jeg har aldrig spist 6 frugt/grønt hver eneste dag. Måske er jeg bare dårlig til at følge kostrådene, men det er alle andre åbenbart også 😅
600 gram frugt/grønt om dagen synes jeg ikke er urealistisk, især når man tæller kål, bælgfrugter og meget andet med.
Alene ved at snige linser og bønner ind i flere retter kommer man et stykke vej, og vi bør vel allesammen spise gulerødder og lignende i stedet for sukkerstads 😉
Noget andet er at vi bør se på tilberedningen. De fleste er nok ret trætte af slatten broccoli og lignende, enten skamdampede eller decideret kogt så de er helt brungrønne og tarvelige. Det samme gælder rosenkål og mange andre grøntsager.
De bliver så meget bedre og lækrere af at blive bagt eller stegt, selv bare med olivenolie og salt og peber, men jeg er personligt stor fan af bagt broccoli med en simpel tahindressing. Faktisk bare ovnbagte grøntsager i det hele taget, græskar med krydderier som stødt koriander og spidskommen er en klar favorit.
Man ville jo næppe sige at en dampet bøf er specialt lækker, den skal steges. Grøntsager fortjener også stegeskorpe 😊
Alle de asiatiske køkkener er virkeligt gode til grøntsager, selvfølgelig Indien som du nævnte, men også Kina, Japan, Thailand, Vietnam osv. osv.
Vi kan dog også være med i Europa. Tyskland har en god tradition for vegetarmad, især i Sydtyskland efter 2. verdenskrig var det trange kår. Kød var en luksus og man måtte enten strække det langt i maden eller helt undvære.
En af mine favoritter er Linsen mit Spätzle. Ganske kort er det linsegryde med masser af rodfrugter/suppeurter, serveret med nudler. Ligesom med suppe kan man strække relativt få og billige ingredienser (og tvivlsomme rodfrugter) rigtigt langt. Traditionelt spises det sammen med en pølse der er varmet i linsegryden inden servering, men det er bestemt en moderne tilsnigelse at man får en hel pølse eller endda to per person.
Og så er der jo det franske landkøkken, for slet ikke at snakke om det italienske køkken, som er så meget mere end pasta og pizza, og stolt omtales som “Europas fattigste køkken”, forstået på den måde at man er rigtigt gode til at få nærende og velsmagende mad ud af simple og tilgængelige råvarer.
Det handler en del om hvilke retter vi har taget til os i norden/Europa, det har ofte været retter med kød der har tiltalt befolkningen, og derfor er det dem vi kender bedst. Og så har vi skruet mærkbart op for mængden af kød i forhold til ophavet, noget som så er vandret tilbage til Asien i takt med at de også er blevet mere velstående.
Hvis vi kigger på et køkken jeg kender virkeligt godt, så er her et rigtigt godt udvalg af vegetariske italienske retter. Som udgangspunkt dækker Pasta Grammar primært traditionelle retter da formålet med siden og deres Youtube-kanal er at vise mad som den blev lavet og stadig laves gennem generationer: https://pastagrammar.com/blogs/recipes/tagged/Vegetarian
De har også mange virkeligt lækre retter med kød, og du har for så vidt ret i at ost, æg, smør osv. figurerer en del i det italienske køkken, især i norditalien. Men der er også enormt mange retter der primært spiller på tomater, auberginer, fennikel, squash osv., og i min optik vælter regnskabet ikke blot fordi man har brugt et par æg i pastaen.
For de asiatiske køkkener, så ser de generelt lidt anderledes på det at være vegetarisk, det er ikke lige så meget en livsstil som det er primært i Europa og USA. Man spiser bare mindre kød sådan helt generelt, og man skal ikke glemme at tofu stammer derfra og har været en fast bestanddel i regionens køkkener i tusindvis af år.
Det er egentlig lidt trist at vi hænger så hårdt fast i tankegangen hvor kød er det centrale, og alt andet bare er tilbehør som kan undværes.
Nu skal jeg ikke pudse glorie, for der er bestemt også steder den mad jeg laver kan oppe sig… men vi er meget tæt på at spise efter kostrådene hvad angår kød.
Det har også været en lang tilvending… Men jeg synes faktisk nu det er lettere og især hurtigere at lave mad med bønner (fra konserves) end kød i hverdagen. Linser tager kun 20min at koge. Det ER let, men skal lærers først, og det kræver andre basisvarer i køkkenet at få god smag og umami…
I en travl hverdag kræver det meget at vise overskud til at omlægge vaner og viden. Det ikke bare gjort fordi man ved det er det bedste at gøre.
Edit: Var god fisk billigere spiste jeg også generelt hellere det end det meste kød… Hellefisk og hak bliver bare lidt sløjt i lænden. Den nye favorit er blæksprutte, som kommer til rimelig pris vis man selv renser.
Vi er også nogenlunde OK med, vi spiser stort set aldrig oksekød, og bruger generelt mange bønner og linser, plus grøntsager i det hele taget.
Jeg har personligt en svaghed for kylling og vil egentlig hellere spise det end okse, svin, lam osv., som jeg faktisk kun spiser til højtider og andre begivenheder.
Nytårsaften var første gang i måske 5 år jeg lavede ægte hjemmelavet lasagne efter alle kunstens regler. Og det smager da godt, men det er luksusmad, både pga. prisen på oksekød men i særdeleshed pga. kalorierne.
Jeg bruger dog f.eks. bacon og pølser i små mængder mest for smagen i suppe og lignende retter, et eller to stykker rigtigt god bacon til en hel gryde.
Vi er blevet rigtigt glade for at lave gammeldags mad, altså forstået på den måde at vi skærer kødet ned til halvdelen eller endnu mindre i forhold til de moderne opskrifter og skruer lidt op for kål og rod/bælgfrugter, for at komme tættere på husmandskosten fra før den kødeksplosion der startede i 1960erne.
En halv eller maksimalt en enkelt kålpølse passer til en stor portion linser eller kål og kartofler. Det er en moderne foreteelse at man spiser mere kød end det.
Fisk er desværre også et svagt punkt hos os. Min kæreste er ikke så vild med fisk og jeg er ikke så god til at tilberede som jeg gerne ville være. Og det er dyrt, men en god fiskemand er guld værd i forhold til billigere alternativer til de klassiske torsk, laks osv.
Det tror jeg er en rigtig stor del af det.
Kød er blevet for (alt) for billigt.
Det er vi 100 % enige om, vi er blevet ret forvænte når det kommer til kød. Ret meget af det billige kød er så endda også utroligt tarveligt, jeg kan ikke udstå vandpumpet skinke og “neutralmarineret” kylling osv.
Så hellere lidt, men godt. Desværre er det noget af en kamp at få danskere til at sætte pris på kvalitet, vi er så indoktrinerede til at kigge på kiloprisen som det vigtigste parameter.
Det så god en pointe. Det er et spørgsmål om kvanti vs. Kvalitet… har du kvalitets kød (og grønt for den sags skyld - Vinter jordbær er noget af det mest ærgerlige jeg ved, på flere niveauer) både mætter og smager mindre tilstrækkeligt.
En udvandet konventionel skinke smager dårligt (i min verden) men dem jeg selv har gående smager helt anderledes kraftigt og godt - det gør både sanseligt og fysisk mere mæt.
Tja, det er trods alt kultur. Den slags tager lang tid om at ændre sig og det er ikke noget man direkte kan styre. Det er ikke sikkert vi nogensinde når kostrådene.
På den måde kunne jeg godt stille lidt spørgsmålstegn ved deres effektivitet. Måske hvis man satte mere realistiske mål ville flere folk følge dem. Det er lidt ligesom den der “6 frugt/grønt om dagen” ting. Ved ikke med jer, men jeg har aldrig spist 6 frugt/grønt hver eneste dag. Måske er jeg bare dårlig til at følge kostrådene, men det er alle andre åbenbart også 😅
600 gram frugt/grønt om dagen synes jeg ikke er urealistisk, især når man tæller kål, bælgfrugter og meget andet med.
Alene ved at snige linser og bønner ind i flere retter kommer man et stykke vej, og vi bør vel allesammen spise gulerødder og lignende i stedet for sukkerstads 😉
Noget andet er at vi bør se på tilberedningen. De fleste er nok ret trætte af slatten broccoli og lignende, enten skamdampede eller decideret kogt så de er helt brungrønne og tarvelige. Det samme gælder rosenkål og mange andre grøntsager.
De bliver så meget bedre og lækrere af at blive bagt eller stegt, selv bare med olivenolie og salt og peber, men jeg er personligt stor fan af bagt broccoli med en simpel tahindressing. Faktisk bare ovnbagte grøntsager i det hele taget, græskar med krydderier som stødt koriander og spidskommen er en klar favorit.
Man ville jo næppe sige at en dampet bøf er specialt lækker, den skal steges. Grøntsager fortjener også stegeskorpe 😊
Det gør det meste af verden. Det er nok svært at ændre det sådan lige med det samme.
Et veltilberedt stykke super lækkert selleri kommer bare ikke til at ramme den samme belønning i hjernen som et stykke velhængt ribeye.
Så det er forståeligt nok.
Det er meget kulturelt betinget, ikke en fundamental sandhed.
Jeg spiser så godt som aldrig oksekød, selvom jeg er vokset op med hakkebøffer, spaghetti med kødsovs og bøf om søndagen.
Til gengæld spiser jeg mange bønner og andre bælgfrugter, selvom de sjældent var på bordet i mit barndomshjem.
Og sammenligningen er jo ikke selleri kontra bøf, man skal se på helheden af retten i stedet for at tænke “kød plus tilbehør”.
Det eneste køkken jeg på stående fod kender som ikke er centret om kød (eller animalsk) er det indiske.
Hvad er der af andre som ikke er det? Nogle afrikanske?
“Kød plus tilbehør” er nok den der bliver sværest at få bugt med.
Alle de asiatiske køkkener er virkeligt gode til grøntsager, selvfølgelig Indien som du nævnte, men også Kina, Japan, Thailand, Vietnam osv. osv.
Vi kan dog også være med i Europa. Tyskland har en god tradition for vegetarmad, især i Sydtyskland efter 2. verdenskrig var det trange kår. Kød var en luksus og man måtte enten strække det langt i maden eller helt undvære.
En af mine favoritter er Linsen mit Spätzle. Ganske kort er det linsegryde med masser af rodfrugter/suppeurter, serveret med nudler. Ligesom med suppe kan man strække relativt få og billige ingredienser (og tvivlsomme rodfrugter) rigtigt langt. Traditionelt spises det sammen med en pølse der er varmet i linsegryden inden servering, men det er bestemt en moderne tilsnigelse at man får en hel pølse eller endda to per person.
Og så er der jo det franske landkøkken, for slet ikke at snakke om det italienske køkken, som er så meget mere end pasta og pizza, og stolt omtales som “Europas fattigste køkken”, forstået på den måde at man er rigtigt gode til at få nærende og velsmagende mad ud af simple og tilgængelige råvarer.
Jeg vil da mene mange af de køkkener er centret om kød? Der er mange retter uden kød, men et traditionelt måltid i de køkkener indeholder da ofte kød?
Italiensk er vel centret om et eller andet animalsk? Ost, æg eller kød/fisk.
Ser du på gamle måltider så er det muligt der er meget mere vegetarisk, men sådan er det jo også i Danmark.
Det handler en del om hvilke retter vi har taget til os i norden/Europa, det har ofte været retter med kød der har tiltalt befolkningen, og derfor er det dem vi kender bedst. Og så har vi skruet mærkbart op for mængden af kød i forhold til ophavet, noget som så er vandret tilbage til Asien i takt med at de også er blevet mere velstående.
Hvis vi kigger på et køkken jeg kender virkeligt godt, så er her et rigtigt godt udvalg af vegetariske italienske retter. Som udgangspunkt dækker Pasta Grammar primært traditionelle retter da formålet med siden og deres Youtube-kanal er at vise mad som den blev lavet og stadig laves gennem generationer: https://pastagrammar.com/blogs/recipes/tagged/Vegetarian
De har også mange virkeligt lækre retter med kød, og du har for så vidt ret i at ost, æg, smør osv. figurerer en del i det italienske køkken, især i norditalien. Men der er også enormt mange retter der primært spiller på tomater, auberginer, fennikel, squash osv., og i min optik vælter regnskabet ikke blot fordi man har brugt et par æg i pastaen.
For de asiatiske køkkener, så ser de generelt lidt anderledes på det at være vegetarisk, det er ikke lige så meget en livsstil som det er primært i Europa og USA. Man spiser bare mindre kød sådan helt generelt, og man skal ikke glemme at tofu stammer derfra og har været en fast bestanddel i regionens køkkener i tusindvis af år.