Bedre offentlig transport især i form af skolebusser ville betyde enormt meget.

Det hjælper så selvfølgelig ikke meget i forhold til gymnasiefester og andet i weekenderne, men der må være mulighed for forældrekørsel eller lignende, uanset hvor kikset det føles for de unge.

Jeg er selv vokset op på landet, og det var vilkårene. Kunne jeg have valgt selv, ville jeg da også klart gerne have haft s-tog osv., men man må spille de kort man har trukket.

Som samfund har vi så en pligt til at sikre at en dårlig hånd ikke betyder uforholdsmæssigt dårligere muligheder.

Der er mange interessante vinkler på emnet om venskab, naboskab, spontanitet og planlægning.

Foreningslivet har det svært. Der er ikke rigtig nogen, der gider at hænge ud på fredagsbaren og derhjemme er vi bange for, at nogen ringer på.

Hvor er det så, vi får ladet vores sociale batterier op?

Som introvert sætter jeg faktisk pris på at der ikke bliver ringet på døren mens jeg sidder i pyjamas på sofaen med min kop te en lørdag formiddag.

Til gengæld har jeg en masse ting jeg laver med vennerne, vi tager til quiz, spiller rollespil og brætspil, tager til koncerter og har mindst en hyggeaften om måneden med hjemmebag eller lignende, ofte med en whisky eller to også. Det er bare knapt så spontant pga. afstande og fordi flere par har børn nu.

Tal 😊

Det er ikke første gang jeg er blevet fyret pga. nedskæringer, så jeg kender rumlen. Og jeg ved med sikkerhed at der intet personligt er i det, jeg har haft et rigtigt godt samarbejde og generelt forhold til min leder, andre ledere og mine kolleger.

Det er en abstrakt beslutning fra topledelsen at der skal spares procenter her og der, og jeg havde opgaver der kunne dækkes ind af mine dygtige nearshore-kolleger.

Hvis det nu stik mod forventning viser sig at ledelsen i stedet giver min rolle og mine opgaver til en dansk kollega, ja så vil jeg nok tillade mig at blive knotten og pudse fagforeningen på dem, men jeg forestiller mig ikke at de ville tage en så usmart beslutning.

Jeg har nogle gode solide ting på mit CV og input fra venner som er rasende dygtige til at skrive ansøgninger til meget finere stillinger end jeg søger, så jeg tror det kommer til at gå fint.

Jeg blev fyret og fritstillet i denne uge.

Det kom som et lyn fra en klar himmel, for jeg havde rigeligt at se til og en klar plan for hele 2026 og godt ind i 2027. Jeg var og er vellidt og kendt som hjælpsom og en der kan sit kram, på tværs af hele firmaet og fra top til bund i hierarkiet.

Jeg er uden tvivl den der kender “min” applikation bedst og har, med en enkelt undtagelse (min mentor), oplært og trænet alle i firmaet der har arbejdet og arbejder med applikationen, i over 4 år.

Men sparekniven svinges og nearshoring er billigere end dygtige videnstunge medarbejdere i Danmark. Og da jeg selv har oplært alle der kunne tænkes at skulle løfte mine opgaver nu, et jeg overbevist om at min applikation er i gode hænder, når først støvet lige har lagt sig.

Jeg er egentlig mest bare skuffet over ledelsen, ikke rigtigt hverken sur eller depri eller fortvivlet. Jeg har allerede et par ansøgninger ude til nogle spændende stillinger, så jeg ser hvad der sker.

Og så har jeg lige fejret min 40 års fødselsdag sammen med familien 😊 Ren hygge, grin og røverhistorier over fantastisk mad og vin, det kan sgu noget.

Så trods alt fnidder med job og fyring er jeg positiv og afklaret med at det ikke er mig den er gal med, det er bare endnu en firmaledelse der ikke værdsætter deres medarbejderes talenter.

Han kan vel kun blære sig indtil en blodprop sender ham på forsiden af alle aviser verden over.

Helt sikkert. Større og med mere guld på.

Ny synes jeg du har enormt urealistiske forventninger til vores folkevalgte 😅

Norge indførte en exitskat med en startdato, hvilket gjorde at nogle forlod landet inden.

Der forklarer nok de fleste fraflytninger, ikke formueskatten i sig selv.

Autoritarisme og en stærk bestemmende stat er ikke per definition socialistisk, liberal eller konservativ. Der findes eksempler på autokratier inden for alle tre, men liberale autokratier må være de mest sjældne. Østrig-Ungarn og Hong-Kong er de to bedste eksempler jeg har kunnet finde.

At ønske en nationalstat med et så ensidigt indadvendt fokus på nationen selv er opskriften på at melde sig ud af det internationale samfund og blive kørt bagud af dansen. Det ville være en ret dårligt ide.

Du har selvfølgelig helt ret, det er en tanketorsk fra min side.

Så med en formue på præcis 25 millioner betaler man intet i formueskat. Hvis man har 50 millioner betaler man 125.000 kroner.

0,5 % af 25 millioner er 125.000 kroner.

Jeg ved at mange formuer selvfølgelig er bundet i fast ejendom, investeringer, ejerskab af virksomheder og andre ting. Men hvis man er god for mere end 25 millioner kroner og trods det ikke er i stand til at få dem til at yngle langt mere end 125.000 kroner om året, så er noget gået helt skævt.

E: Jeg begik den fatale og basale fejl at regne skat af hele beløbet og ikke kun beløbet over grænsen.

Så længe man husker at Jem & Fix, Daells Bolighus og Hi Five også ejes af Daell-familien.

Hov hov, ikke et ondt ord og Billy-reolen, den har været enormt praktisk og skabt glæde for utallige familier i mange årtier.

Når Lidl har bedre kvalitet værktøj på hylderne til en bedre pris end Harald Nyborg, så lever den forretningsmodel reelt også bare på lånt tid.

Jeg tror skam h*n mener det seriøst.

Sådan som den politiske diskurs har været i nogle år efterhånden, håber jeg ikke du er overrasket over at der findes danskere som mener at DF, DD, NB og Lars Bojes personlige berigelsesprojekt slet ikke er rabiate nok?

“Postliberalt konservativt” er i bund og grund en ideologi der vil erstatte det nuværende liberale demokratiske system, markedsøkonomien og individuelle rettigheder med eksplicit statsstyring baseret på nationalkonservative værdier, ofte baseret på traditionalisme og religion.

Altså en stærk stat der dikterer både politikken og kulturen i landet, med et klart mål om sammenhold og sammenhængskraft i den indfødte befolkning, som utvetydigt favoriseres over alle andre, med bedre muligheder for uddannelse, arbejde og levestandard.

Uden at blive alt for grov, så var en meget lignende ideologi kortvarigt på mode i dele af Europa for omkring 80-90 år siden. Især en østrigsk maler og krigsveteran fra 1. verdenskrig var en ivrig fortaler.

Så må du have misforstået noget, for det både kan og gør vi.

Undtagelsen er når det faktisk ikke er sikkert at sende dem hjem, eller politisk fnidder i hjemlandet gør at de ikke kan/vil tage imod dem pt.

Det kan vi kun løse ad diplomatiske veje, og det er ikke noget der klares med et fingerknips.

Det handler en del om hvilke retter vi har taget til os i norden/Europa, det har ofte været retter med kød der har tiltalt befolkningen, og derfor er det dem vi kender bedst. Og så har vi skruet mærkbart op for mængden af kød i forhold til ophavet, noget som så er vandret tilbage til Asien i takt med at de også er blevet mere velstående.

Hvis vi kigger på et køkken jeg kender virkeligt godt, så er her et rigtigt godt udvalg af vegetariske italienske retter. Som udgangspunkt dækker Pasta Grammar primært traditionelle retter da formålet med siden og deres Youtube-kanal er at vise mad som den blev lavet og stadig laves gennem generationer: https://pastagrammar.com/blogs/recipes/tagged/Vegetarian

De har også mange virkeligt lækre retter med kød, og du har for så vidt ret i at ost, æg, smør osv. figurerer en del i det italienske køkken, især i norditalien. Men der er også enormt mange retter der primært spiller på tomater, auberginer, fennikel, squash osv., og i min optik vælter regnskabet ikke blot fordi man har brugt et par æg i pastaen.

For de asiatiske køkkener, så ser de generelt lidt anderledes på det at være vegetarisk, det er ikke lige så meget en livsstil som det er primært i Europa og USA. Man spiser bare mindre kød sådan helt generelt, og man skal ikke glemme at tofu stammer derfra og har været en fast bestanddel i regionens køkkener i tusindvis af år.

Vi har dog ikke og har aldrig haft “ukontrolleret indvandring”, så det er lidt en stråmand.

Jeg siger det kun fordi jeg selv kørte en madlavning der bestod af kød med tilbehør i mange år.

Forhøjet kolesterol, deraf følgende kostråd fra lægen, og en kæreste der er et endnu større madøre end mig selv men meget bedre til vegetarmad, har fået mig ud af komfortzonen og på et mere udforskende spor i madlavningen 😊

Alle de asiatiske køkkener er virkeligt gode til grøntsager, selvfølgelig Indien som du nævnte, men også Kina, Japan, Thailand, Vietnam osv. osv.

Vi kan dog også være med i Europa. Tyskland har en god tradition for vegetarmad, især i Sydtyskland efter 2. verdenskrig var det trange kår. Kød var en luksus og man måtte enten strække det langt i maden eller helt undvære.

En af mine favoritter er Linsen mit Spätzle. Ganske kort er det linsegryde med masser af rodfrugter/suppeurter, serveret med nudler. Ligesom med suppe kan man strække relativt få og billige ingredienser (og tvivlsomme rodfrugter) rigtigt langt. Traditionelt spises det sammen med en pølse der er varmet i linsegryden inden servering, men det er bestemt en moderne tilsnigelse at man får en hel pølse eller endda to per person.

Og så er der jo det franske landkøkken, for slet ikke at snakke om det italienske køkken, som er så meget mere end pasta og pizza, og stolt omtales som “Europas fattigste køkken”, forstået på den måde at man er rigtigt gode til at få nærende og velsmagende mad ud af simple og tilgængelige råvarer.