• krydret_ismaskine@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    1 month ago

    600 gram frugt/grønt om dagen synes jeg ikke er urealistisk, især når man tæller kål, bælgfrugter og meget andet med.

    Alene ved at snige linser og bønner ind i flere retter kommer man et stykke vej, og vi bør vel allesammen spise gulerødder og lignende i stedet for sukkerstads 😉

    Noget andet er at vi bør se på tilberedningen. De fleste er nok ret trætte af slatten broccoli og lignende, enten skamdampede eller decideret kogt så de er helt brungrønne og tarvelige. Det samme gælder rosenkål og mange andre grøntsager.

    De bliver så meget bedre og lækrere af at blive bagt eller stegt, selv bare med olivenolie og salt og peber, men jeg er personligt stor fan af bagt broccoli med en simpel tahindressing. Faktisk bare ovnbagte grøntsager i det hele taget, græskar med krydderier som stødt koriander og spidskommen er en klar favorit.

    Man ville jo næppe sige at en dampet bøf er specialt lækker, den skal steges. Grøntsager fortjener også stegeskorpe 😊