• krydret_ismaskine@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    2 days ago

    Alle de asiatiske køkkener er virkeligt gode til grøntsager, selvfølgelig Indien som du nævnte, men også Kina, Japan, Thailand, Vietnam osv. osv.

    Vi kan dog også være med i Europa. Tyskland har en god tradition for vegetarmad, især i Sydtyskland efter 2. verdenskrig var det trange kår. Kød var en luksus og man måtte enten strække det langt i maden eller helt undvære.

    En af mine favoritter er Linsen mit Spätzle. Ganske kort er det linsegryde med masser af rodfrugter/suppeurter, serveret med nudler. Ligesom med suppe kan man strække relativt få og billige ingredienser (og tvivlsomme rodfrugter) rigtigt langt. Traditionelt spises det sammen med en pølse der er varmet i linsegryden inden servering, men det er bestemt en moderne tilsnigelse at man får en hel pølse eller endda to per person.

    Og så er der jo det franske landkøkken, for slet ikke at snakke om det italienske køkken, som er så meget mere end pasta og pizza, og stolt omtales som “Europas fattigste køkken”, forstået på den måde at man er rigtigt gode til at få nærende og velsmagende mad ud af simple og tilgængelige råvarer.

    • Tralle@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      edit-2
      1 day ago

      Alle de asiatiske køkkener er virkeligt gode til grøntsager, selvfølgelig Indien som du nævnte, men også Kina, Japan, Thailand, Vietnam osv. osv.

      Jeg vil da mene mange af de køkkener er centret om kød? Der er mange retter uden kød, men et traditionelt måltid i de køkkener indeholder da ofte kød?

      Italiensk er vel centret om et eller andet animalsk? Ost, æg eller kød/fisk.

      Ser du på gamle måltider så er det muligt der er meget mere vegetarisk, men sådan er det jo også i Danmark.

      • krydret_ismaskine@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        edit-2
        1 day ago

        Det handler en del om hvilke retter vi har taget til os i norden/Europa, det har ofte været retter med kød der har tiltalt befolkningen, og derfor er det dem vi kender bedst. Og så har vi skruet mærkbart op for mængden af kød i forhold til ophavet, noget som så er vandret tilbage til Asien i takt med at de også er blevet mere velstående.

        Hvis vi kigger på et køkken jeg kender virkeligt godt, så er her et rigtigt godt udvalg af vegetariske italienske retter. Som udgangspunkt dækker Pasta Grammar primært traditionelle retter da formålet med siden og deres Youtube-kanal er at vise mad som den blev lavet og stadig laves gennem generationer: https://pastagrammar.com/blogs/recipes/tagged/Vegetarian

        De har også mange virkeligt lækre retter med kød, og du har for så vidt ret i at ost, æg, smør osv. figurerer en del i det italienske køkken, især i norditalien. Men der er også enormt mange retter der primært spiller på tomater, auberginer, fennikel, squash osv., og i min optik vælter regnskabet ikke blot fordi man har brugt et par æg i pastaen.

        For de asiatiske køkkener, så ser de generelt lidt anderledes på det at være vegetarisk, det er ikke lige så meget en livsstil som det er primært i Europa og USA. Man spiser bare mindre kød sådan helt generelt, og man skal ikke glemme at tofu stammer derfra og har været en fast bestanddel i regionens køkkener i tusindvis af år.