Til gengæld må hun ikke kommentere på, hvordan han udfører det. Hun må ikke minde ham om at gøre ting. Og hun må ikke kloge sig på, hvordan han kan gøre det bedre.
Lige præcis det her har min kone og jeg snakket meget om. Hun gør oftest ting i god tid, det gør jeg ikke. Tingene bliver altid gjort “til tiden”, men det giver lidt gnidninger når hun gerne vil have gjort noget til weekenden klar om tirsdagen og jeg først gør det fredag. Det var kilden til ret mange skænderier tidligere, hun følte hun konstant skulle minde mig om ting og havde ejerskab på opgaven, jeg følte hun hele tiden pressede unødvendigt og jeg havde ejerskab på opgaven. Så vi stod begge med en følelse af at vi løste opgaven på trods af den anden og begge med fuld mental load fra samme opgave, hende fordi hun følte hun skulle huske mig på det, og mig fordi jeg hele tiden skulle forsvare min tilgang.
Men i virkeligheden behøver hun ikke minde mig om de ting vi aftaler, det formår jeg udmærket selv, det sker bare på en anden måde end hun foretrækker. Det var mental load hun helt unødvendigt tog på sig selv, ikke noget jeg forventede af hende eller gav hende. Det har taget lang tid at finde en god rytme og ro i, og vi er der nok ikke helt endnu.
Hvis en opgave er uddelegeret og man stadig ikke kan lægge den fra sig, så er det sig selv man skal arbejde med - ikke partneren. Ellers skal man i hvert fald forventningsafstemme ift. hvornår ting skal være klar.
Jeg er helt enig, det med en eksplicit forventningsafstemning er nogle gange nødvendigt da man ellers har tendens til at bruge sig selv som målestok for hvordan det skal ordnes.
Ja, nemlig. Det har også været en øvelse for mig - når min kone laver mad så kommenterer jeg aldrig på processen, selvom der er mange ting jeg ville gøre anderledes. Grundlæggende synes jeg man skal give hinanden arbejdsro, med mindre en af os er ved at lave en stor fejl som er svær at udbedre.
En anden ting vi har indført er, at vi altid er to om at lave ting som skal være rigtige i første forsøg. Jeg gider nemlig ikke høre på brok over at X eller Y ikke er helt lige, så kan man selv få tjansen med at måle op - så er det også nemmere at se, hvor svært det kan være at få tingene til at lykkes.
En anden ting vi har indført er, at vi altid er to om at lave ting som skal være rigtige i første forsøg.
Den er god, den tror jeg vi skal indføre herhjemme også.
Det er åbenbart meget normalt at kvinder ender med at stå for en masse “usynligt” arbejde - jeg har lige selv færdiggjort denne bog https://carolinecriadoperez.com/book/invisible-women/ som bl.a. viser statistikker på bl.a.: rengøring, pasning og omsorg til børn/familie, etc etc. Og det løber op i sindssygt mange timer! Som mand synes jeg virkelig det var spændende (og lidt uhyggelig) læsning om hvor meget kvinder finder sig i.
Nu ved jeg ikke helt hvordan man skal sortere “Det bedste fra DR” segmenter, jeg tror det er første gang jeg har set dem. Debatindlæg?
Men de refererer til noget fra april 2024 hvor der snakkes om social media pres, og Maria her snakker om socialisering.
Der er selvfølgelig nogle ting der ikke kan udskydes, ungernes madpakke bliver ikke smurt af sig selv, men der er vel opgaver som kunne placeres så det passer bedre ind i skemaet for den mandlige partner. Jeg vasker f.eks. tøj og skifter lagen og betræk i weekenden, men hvis jeg havde en kone eller kæreste der tænkte at det bedre kunne betale sig at gøre det på en hverdag, så kan jeg godt forstå at arbejdsfordelingen hurtigt bliver skæv.Jeg havde en arbejdsplads for mange år siden hvor der var mange småopgaver man altid kunne gå rundt og lave, eller man kunne slippe af sted med at sidde og dovne den i pauserummet. Men jeg fandt hurtigt ud af at det klart var bedre selv at tage småopgaverne, for hvis en leder kom forbi og så man havde tid nok til at slappe af, så fik man hurtigt en ret uheldig arbejdsopgave som måske krævede sikkerhedsbriller, handsker og waders.
Grunden til at jeg nævner det er at det kan tænkes at nogle opgaver bliver gjort af den ene partner frivilligt for at undgå at de hænger med de andre opgaver. Jeg kan eksempelvis godt forstå hvis en kvinde ikke ønsker at stå og balancere på en stige for at tømme tagrende. Og personligt finder jeg det ikke specielt terapeutisk at folde tøj sammen.Men man kunne jo lære af hinanden. Og som @ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com skriver, også lære at stole på hinanden.
deleted by creator
Forstår din pointe, men “skrigeskinke” er måske lige en anelse hårdt og sexistisk…
deleted by creator
Vis man ikke kan lide niveauet på en debat er det sjældent gavnligt at synke ned på samme niveau…
deleted by creator
Jeg synes ikke din tone opfordrer til en sund debat. Hvis du har en pointe, så skal du fremføre den uden brug af nedværdigende sexistiske termer og uden overdreven brug af sarkasme.
Sexisme er imod regel 1. Man må gerne have holdninger til artiklen eller debatten, men de skal fremføres på en ordentlig måde.
deleted by creator
Du svarer med endnu mere sarkasme og spiller dum når jeg beder dig om at ændre din tone. Det hjælper ikke din sag på nogen som helst måde. Det gør det faktisk kun værre.
Husk nu regel 1. Svar ikke mere i denne tråd og ret din tone ind til næste gang. Dette er en advarsel.
“Skrigeskinke” har længe været et nedsættende ord brugt af mænd om kvinder der siger “for meget”, bliver anset for at brokke sig for meget eller i det hele taget ikke bare holder sig i baggrunden og gør som manden siger.
https://dk.kultur.sprog.narkive.com/eMN6y0Dr/skrigeskinke
Men det vidste du med garanti allerede da du skrev dit indlæg, ikke?
