Til gengæld må hun ikke kommentere på, hvordan han udfører det. Hun må ikke minde ham om at gøre ting. Og hun må ikke kloge sig på, hvordan han kan gøre det bedre.
Lige præcis det her har min kone og jeg snakket meget om. Hun gør oftest ting i god tid, det gør jeg ikke. Tingene bliver altid gjort “til tiden”, men det giver lidt gnidninger når hun gerne vil have gjort noget til weekenden klar om tirsdagen og jeg først gør det fredag. Det var kilden til ret mange skænderier tidligere, hun følte hun konstant skulle minde mig om ting og havde ejerskab på opgaven, jeg følte hun hele tiden pressede unødvendigt og jeg havde ejerskab på opgaven. Så vi stod begge med en følelse af at vi løste opgaven på trods af den anden og begge med fuld mental load fra samme opgave, hende fordi hun følte hun skulle huske mig på det, og mig fordi jeg hele tiden skulle forsvare min tilgang.
Men i virkeligheden behøver hun ikke minde mig om de ting vi aftaler, det formår jeg udmærket selv, det sker bare på en anden måde end hun foretrækker. Det var mental load hun helt unødvendigt tog på sig selv, ikke noget jeg forventede af hende eller gav hende. Det har taget lang tid at finde en god rytme og ro i, og vi er der nok ikke helt endnu.
Hvis en opgave er uddelegeret og man stadig ikke kan lægge den fra sig, så er det sig selv man skal arbejde med - ikke partneren. Ellers skal man i hvert fald forventningsafstemme ift. hvornår ting skal være klar.
Jeg er helt enig, det med en eksplicit forventningsafstemning er nogle gange nødvendigt da man ellers har tendens til at bruge sig selv som målestok for hvordan det skal ordnes.
Ja, nemlig. Det har også været en øvelse for mig - når min kone laver mad så kommenterer jeg aldrig på processen, selvom der er mange ting jeg ville gøre anderledes. Grundlæggende synes jeg man skal give hinanden arbejdsro, med mindre en af os er ved at lave en stor fejl som er svær at udbedre.
En anden ting vi har indført er, at vi altid er to om at lave ting som skal være rigtige i første forsøg. Jeg gider nemlig ikke høre på brok over at X eller Y ikke er helt lige, så kan man selv få tjansen med at måle op - så er det også nemmere at se, hvor svært det kan være at få tingene til at lykkes.
Lige præcis det her har min kone og jeg snakket meget om. Hun gør oftest ting i god tid, det gør jeg ikke. Tingene bliver altid gjort “til tiden”, men det giver lidt gnidninger når hun gerne vil have gjort noget til weekenden klar om tirsdagen og jeg først gør det fredag. Det var kilden til ret mange skænderier tidligere, hun følte hun konstant skulle minde mig om ting og havde ejerskab på opgaven, jeg følte hun hele tiden pressede unødvendigt og jeg havde ejerskab på opgaven. Så vi stod begge med en følelse af at vi løste opgaven på trods af den anden og begge med fuld mental load fra samme opgave, hende fordi hun følte hun skulle huske mig på det, og mig fordi jeg hele tiden skulle forsvare min tilgang.
Men i virkeligheden behøver hun ikke minde mig om de ting vi aftaler, det formår jeg udmærket selv, det sker bare på en anden måde end hun foretrækker. Det var mental load hun helt unødvendigt tog på sig selv, ikke noget jeg forventede af hende eller gav hende. Det har taget lang tid at finde en god rytme og ro i, og vi er der nok ikke helt endnu.
Hvis en opgave er uddelegeret og man stadig ikke kan lægge den fra sig, så er det sig selv man skal arbejde med - ikke partneren. Ellers skal man i hvert fald forventningsafstemme ift. hvornår ting skal være klar.
Jeg er helt enig, det med en eksplicit forventningsafstemning er nogle gange nødvendigt da man ellers har tendens til at bruge sig selv som målestok for hvordan det skal ordnes.
Ja, nemlig. Det har også været en øvelse for mig - når min kone laver mad så kommenterer jeg aldrig på processen, selvom der er mange ting jeg ville gøre anderledes. Grundlæggende synes jeg man skal give hinanden arbejdsro, med mindre en af os er ved at lave en stor fejl som er svær at udbedre.
En anden ting vi har indført er, at vi altid er to om at lave ting som skal være rigtige i første forsøg. Jeg gider nemlig ikke høre på brok over at X eller Y ikke er helt lige, så kan man selv få tjansen med at måle op - så er det også nemmere at se, hvor svært det kan være at få tingene til at lykkes.
Den er god, den tror jeg vi skal indføre herhjemme også.