Jeg synes det er glimrende med statuer af kvinder, men jeg synes ikke man skal opstille statuer af nulevende personer, heller ikke fordi man har travlt med at udligne en kønsforskel.
Og så synes jeg der skal være en form for mening med, hvem der laves statuer af og hvor. Fx. kunne man opstille en statue af Marie Hammer ved Rungsted Statsskole eller ved det Natur og Biovidenskabelige Fakultet på KU.
Men er de her statuer ikke næsten altid opstillet af foreninger og sådan? Det er vel ikke som sådan en offentlig opgave?
Jeg synes, du har nogle rigtig gode pointer!
Det er vigtigt, at statuer i det offentlige rum har en klar mening og symbolsk værdi, og at de placeres, hvor de giver mest mening. Som dit eksempel med Marie Hammer ved Rungsted Statsskole eller KU.
Jeg har klart den holdning at statuer af kvinder er vigtige for at udligne den historiske underrepræsentation, derfor har jeg en bekymringen ved at opstille statuer af nulevende personer. Det kan være svært at vurdere deres historiske betydning, før tiden har givet perspektiv.
Når det kommer til, hvem der bestemmer, tror jeg, at en kombination af private initiativer og offentlig inddragelse kunne være en god løsning. Private foreninger og organisationer kan foreslå statuer, mens en offentlig proces måske en kommission eller høring kan sikre, at udvælgelsen er bred og inkluderende.
Lad os få Bertel Haarder til, at lave en ny Danmarkskanon men med statuer :p
Selv kunne en som Danner være et stærkt bud, hun er virkelig interessant! Hun var en central figur i kampen for kvinders rettigheder og uddannelse i Danmark, så en statue af hende kunne være et stærkt symbol på ligestilling og historisk erkendelse.
Det er virkelig ikke en god idé at opstille statuer af nulevende!
Og enig, hvis man kan sørge for, at det er stedspecifikt eller emnespecifikt vil det være optimalt. Det virker tit lidt random hvor eks. H.C. Andersen dukker op.
men jeg synes ikke man skal opstille statuer af nulevende personer
Er der egentlig nogen love (antager nej) eller (u)skrevne regler om den slags?
Jeg har arbejdet kommunalt med navngivning af veje og pladser og der er det en skreven regel, at veje, pladser osv. ikke må opkaldes efter nulevende mennesker. Nogen steder er der ligefrem en karensperiode inden en person vil kunne få noget opkaldt efter sig.
Lykke Friis, Margrethe Vestager, den rigtige Anja Andersen?
Hvad med Thit Jensen? Hvor er hun henne på denne liste? Man finder sgu ikke mange mennesker i dansk historie, mænd så som kvinder, der har været mere kaotiske og farvestrålende i deres måde at leve på og hun bidrog til samfundet både kunstnerisk og politisk også selvom hun var dybt kontroversiel. Og så synes jeg også bare at hendes udseende er ikonisk nok til at det ville gøre sig godt som Statue. Kan lige se det for mig: en lille rund dame med runde briller, der står stædigt og uden skam med armene i siderne, benene let spredte og kigger trodsigt op mod himlen mens en kæmpe cigar stritter fra læberne. Evt en excentrisk hat også. Hun har også næsten lige haft 150års jubilæum, så det er da oplagt.
Thit Jensen burde 100% have en statue, hun var fucking sej :) Men kunne også godt opsætte en statue af Nina Bang, det er lidt samme boldgade. Der er også Nielsine Nielsen og Elna Munch
Enig. Hun var sådan en karakter. De tre andre du nævner virker også ret seje. Havde ikke rigtig hørt om nogle af dem før, må jeg indrømme 🫣
Thit Jensen er skam på den fulde liste af 100 kvinder, men hun er jo ikke nulevende så ikke en del af de 12 der snakkes om her i artiklen.
Ah okay, det er simpelthen mig der ikke nærlæste artiklen her. Beklager 😅
Dronning Margrethe den Første burde have en statue, og den bør stå større end alle andre hidtidige monarkker. Hun er den eneste monark, der formåede at samle Norden under én fane. Margrethe den Anden kan få en, når hun går bort.
Idéen om køsnligestilling for statuer er tumpet. Statuer er til for at hædre exceptionelle bidrag.
Det er meningen at selve personens indsats og/eller væremåde skal være et lyspunkt man kan finde inspiration fra og søge at efterligne. Kønnet er underordnet.
Ved at sætte kønsrepræsentation i højsædet ødelægger vi formålet ovenover. I stedet sender man budskabet: kvinder ikke kan lade sig inspirere af mænd og omvendt.
Det er tumpet. Jeg vil ikke have, at mine skattepenge går til at skabe splid mellem kønnene.
Hun er den eneste monark, der formåede at samle Norden under én fane.
Hun var ikke monark, kun dronningkonsort (gift med en monark). Det gør hende dog ikke mindre fortjent til en statue synes jeg. Det at være monark har slet ikke noget med personens indsats at gøre og burde ikke automatisk betyde at man får en statue opstillet af sig selv.
Jeg synes det at kalde kønsrepræsentation er en lidt for simpel udlægning. Der er helt sikkert mange kvinder som ikke har fået statuer pga. diskrimination og det kræver tid og penge at grave dem og deres handlinger frem. Derfor er det en god ide at afsætte lidt penge til det.
I stedet sender man budskabet: kvinder ikke kan lade sig inspirere af mænd og omvendt.
Det er jo ikke fordi kvinder og mænd slet ikke kan lade sig inspirere af hinanden, men det er trods alt nemmere og mere ligetil at spejle sig i en som har samme køn som en selv, især når man er yngre. Så hvis vi gerne vil have at piger og kvinder skal have samme lethed som drenge og mænd ved at blive inspireret af de statuer de ser i det offentlige rum, så giver det vel mening at man sørger for en nogenlunde lige fordeling af statuer af kvinder og mænd. Desuden er der masser af historiske kvinder som aldrig fik en statue pga. kønsdiskrimination, selvom de nok burde have haft en, og det er vel en fejl vi bør forsøge at rette op på.







