Jep… det er Black Mirror møder Love Island møder udenrigspolitisk propaganda 🤯 fuck man.!

Unge influencere bliver basically brugt som digitale megafoner for britiske interesser — uden at de (eller følgere!) aner, at det er regeringen bag. Og samtidig går Vesten rundt og prædiker om “informationskrig” fra Rusland og Kina. Der er lidt “do as I say, not as I do”-energi over det her. Ej, tak!

<3 ja!

Du har helt ret!

De er heldigvis igang!

Jeg har været forkæmper for, at Henrik Rasmussen skal fældes og rette ind.

Det har taget DR lang tid at komme ind i kampen. Men Vejle Amts Folkeblad har været på længe og sammen med en flok lokale kæmpere vandt retfærdigheden. Hab er kendt som en kæmpe idiot og der er flere sager end disse.

Jeg har ikke meget til overs for ham.

Det samme med billigetog billetter i EU, brug DB eller endnu billigere østeuropæiske platforme.

Eller måske ikke helt det samme 😂 men en måde at spare

Sådan! Jeg venter spændt på opfølgning… Så må jeg vidst også igsng med at brygge noget mjød

Jeg har lavet hjemmelavet nutellaspread af resterne fra bygkaffen, jeg havde længe gået med ideer til hvad jeg skulle lave af resterne. Så blendet med lidt nødderester, olie, kakao, salt og sirup.

Det smagte helt genialt på pandekager!

Jeg stemmer for køb af ølsæt det lyder spændende!

Gode projekter all over, især med nul madspild ideerne. Fedt.

Det gør ondt at se, hvor normalt det er blevet. Kokain var allerede en del af visse miljøer, da jeg selv var yngre – 00’erne bød på både fest og forførelse. Men siden har jeg arbejdet 10 år med mennesker, der lever med følgerne. Og i dag møder jeg både socialt udsatte og helt almindelige danskere, der bruger det som en weekend-ting. Som om det var lidt rødvin eller en tur i byen.

Men det er ikke det samme. Det er stærkt vanedannende, hårdt for kroppen – og ødelæggende for liv. Jeg har set alt for mange betale prisen.

Det mærkeligste? Det er blevet helt ukritisk. Vi tænker over, hvad vi spiser, drikker, smører i ansigtet – men ikke over, hvad vi kommer i næsen. Og det skræmmer mig.

Derfor siger jeg det som fagperson – og som menneske: Lad være. Det er ikke bare en uskyldig bane. Det er en glidebane.

Sadly, godt vi er mange der fortsat gør en forskel 🌱👏

Nothing new ift nogle menneskers valg og enerådige tilgang til planeten. 🥲 men det gør da ondt hver gang.

Plus - jeg fatter ikke at så mange melder sig i S fanerne, der var et læserbrev i den lokale fra en ny kvindelig kandidat under S fanerne. Og hun lød 1000% som en fra Ø… Jeg tænkte what! Skrev også i debatten derpå, at det gav jo virkelig god mening (hendes synspunkter), men valget af parti… En helt anden sag.

Ja, vi ser et mere lukket, teknokratisk demokrati. Ja, magten er rykket væk fra åben debat og borgerinddragelse – og ja, det skaber afmagt, vrede og mistillid. Men alligevel… vælgerne stemmer stadig på status quo.

Ikke fordi de elsker teknokratiet, men fordi det føles som det mindst usikre. For mange er det bedre med en lidt grå midte end et spraglet eksperiment.

Valget i stemmeboksen handler sjældent kun om visioner og systemkritik – det handler om tryghed, genkendelighed, og hvem man tror kan få hverdagen til at fungere. Derfor vinder S og V igen og igen – selv mens folk brokker sig over den politiske kultur, de selv er med til at bevare.

Det er ikke hykleri. Det er kompleksitet. Et demokrati i spænd mellem kontrol og kaos – og hvor ingen rigtigt tør springe ud i det ukendte. Ikke endnu.

Virkelig stærkt skrevet – og jeg er faktisk meget enig med dig. Vi skal ikke lade ansvaret for klimakrisen lande som en mursten i skødet på den enkelte borger. Det er både uretfærdigt og ineffektivt, og det giver præcis den stress og skyld, du beskriver. Jeg arbejder selv med mennesker, der kæmper med overbelastning og ansvar – det er ikke vejen frem.

Når jeg snakker om ansvar og affaldssortering, så er det ikke fordi jeg tror, vi løser klimakrisen med sort plast og kartoner i hver sin spand. Det er mere fordi jeg oplever, at nogle former for ansvar gør os stærkere. Lidt ligesom når børn lærer, at de selv kan plante noget og se det gro – så bliver miljø ikke noget abstrakt, men noget man har en relation til.

Men ja: Producenterne skal presses, systemerne skal være nemme, og de store skal reguleres hårdt. For ja, de reelle klimasyndere er ikke dig og mig – det er dem, der designer engangsprodukter, flyver avocadoer rundt og stadig brænder kul af som om det er 1950.

Så måske vi faktisk er enige: det handler ikke om at gøre alt selv, men om at vi får lov at gøre det, der virker – og ikke står alene med opgaven, mens de store slipper udenom.

Det er virkelig rart at mærke, at vi kan tale om det her uden at havne i “influencer-bashing” eller glorificering – bare helt nøgternt om magt, ansvar og systemer uden styring. Og du har ret: annoncørerne har en kæmpe rolle her. De sidder jo i sidste ende med pengekassen – og dermed også en kæmpe pædagogisk mulighed for at belønne kvalitet over kvantitet.

Og ja – 150 tilmeldte er faktisk en stærk start! Fedt - Det viser i det mindste, at nogen i branchen gerne vil gøre det ordentligt. Nu mangler vi bare, at nogen tør sige det højt, når influenter bevidst ikke vil være med. For som du skriver: det bliver jo også en ret fin røgalarm ift. potentielle desinfo-kanaler.

jeg tror ikke løsningen er at kaste håndklædet i affaldsspanden og håbe en robot klarer resten.

For mig handler sortering ikke kun om CO₂ eller økonomi. Det handler om ansvar. Om at vi ser vores affald og bliver klogere af det. At børnene vokser op og ved, at ting ender et sted. Og ja, det er bøvlet. Det skal være nemmere – men ikke væk.

Vi skal gøre sortering smartere: – mere ensretning mellem kommuner – bedre emballagedesign – og måske maskinhjælp efter vi har gjort det vi kan.

Men vi mister noget vigtigt, hvis vi siger: “det må maskinerne klare.” Vi mister forbindelsen til konsekvensen af vores forbrug.

Så ja tak til nytænkning – men lad os ikke skubbe ansvaret fra os, bare fordi skraldespandene vælter i blæsten

Yes, præcis. Og du rammer et afgørende punkt dér: Influencerens incitamentstruktur er bare mere direkte og personlig. Det er ikke en redaktion, en chefredaktør eller et public service-charter – det er “mig selv A/S”, hvor likes = løn og reach = renteindtægter.

Og ja, klassiske medier har bestemt deres egne issues – clickbait, ejerinteresser, annoncepres – men de har trods alt nogle faste rammer og mulighed for kontrol. Det har man ikke på samme måde, når contentkarusellen styres af følelser, følgere og fornemmelsen af at være “ægte”.

Så jeg er enig – influentnævnet er en start, men det er stadig mest et whiteboard med post-its. Vi mangler stadig en reel juridisk ramme, der anerkender, at hvis du har 150.000 følgere og reklamerer for produkter, politik eller holdninger, så er du ikke “bare en privatperson på Instagram”.

Og når vi nu taler ansvar, så ville det da klæde de store annoncører at vælge influenter, der faktisk vil være med til at løfte standarden – og ikke bare løfte engagement.

Tak for en mega god diskussion. Den her tråd burde jo nærmest sendes direkte til Medieforligsforhandlingerne

Yep 👌 om 70 år er vi flere … 😅

I 2096 kan flertallet i Danmark have rødder udenfor landet. Altså jeg er tysk og svensk 😂 foruden dansk. Sååå. Men om 70 år vil verden også være forandret af klima, kriser og migration.

Måske skal vi ikke frygte, hvem der kommer – men spørge, hvordan vi sammen skaber et samfund, hvor alle kan høre til. For i sidste ende handler det ikke om blod eller baggrund, men om fællesskab, værdighed og håb.

Uhh, meget intetresant… Hvem ved om vi har ‘landegrænser’ om 70 år, når halvdelen af verdenen er flygtet pga klimaet.