Og nu kan jeg ikke sove. Jeg er start 30’erne og fejler intet fysisk. Tværtimod så er jeg ved at komme i form. Det var så absurd at sidde midt i morgenmaden og personalet så spørge om det ud af det blå. Jeg blev så rasende og såret. De lagde ikke lige ud med at forklare hvorfor de spørger eller at de ville spørge alle beboere. Jeg kunne simpelthen hellere ikke svare, fordi jeg psykisk er et sårbart sted. Det var så surrealistisk, at ingen lige havde tænkt over om det var smart at spørge en, der har en historik med selvmordstanker og forsøg, om sådan noget absurd. Plus at hvis jeg absolut vil have en DNR, så skal det da for fanden gå gennem lægen hvortil der er en lang dyb snak om hvad det indebærer. Jeg kan simpelthen ikke sove nu, fordi jeg mærker det bobler op igen 😖 kan i se nogen som helst rationalitet i at et bosted spørger deres borgere om sådan noget?
Jeg sidder og blev rigtig ked af det på dine vegne, da jeg læste det. Det, du beskriver, er en pædagogisk skandale. :( øv. Det er ikke dig, der overreagerer. Ingen med din historik bør have sådan et spørgsmål smidt i hovedet over morgenmaden uden forberedelse eller forklaring. Det er en samtalen du bør have med sin læge.
Din vrede og din søvnløshed er en helt fornuftig respons på noget, der er håndteret fuldstændig forkert.
Hvis det kan berolige noget: Sådan et fravalg er under ingen omstændigheder noget, et bosted selv kan aftale over et spisestuebord. Det er en lægelig beslutning, og intet, du siger eller undlader at sige ved morgenmaden, ændrer på, at udgangspunktet altid er, at man redder dit liv. Spørgsmålet var fjollet og malplaceret.
Tag det med ro i dag og den kommende nat, hvis du kan. Det var ikke en dårlig dag, fordi du gjorde noget forkert, men fordi nogen andre gjorde noget der ramte dig. 😊
Tak, det hjalp at læse at det ikke er noget de bare kan skrive ned et sted, og så er det sådan det bliver. Da jeg påpegede at sådan noget skulle igennem min læge, så sagde de at de ville kontakte lægen og få det opdateret hvis jeg sagde nej tak til genoplivning. Jeg håber ikke nogen af de andre beboere her siger nej tak, fordi tænk sig den skandale der opstår hvis en dør, fordi ingen greb ind
Det lyder ret vidtgående, at bostedet træffer aftaler med din læge på dine vegne. Men sådan er det måske for dig (ikke at det kommer mig ved)?
Som supplerende info mener jeg, at fravalg af genoplivning er et flueben, man kan sætte cirka samme sted, som man fra-/tilvælger organdonation, og dermed skal man signere med MitID. Det kan godt være, at det er aldersbestemt, om man har den mulighed.
Det må de hellere ikke uden jeg har sagt god for det, og typisk er det kun så de kan koordinere deres kalender med hvornår jeg kan komme til lægen, for at få det til at hænge sammen. Jeg tror nu hellere ikke min læge ville synes det er en god ide, uden at have set mig og selv snakket med mig
Det kan godt være, at det er aldersbestemt, om man har den mulighed.
Det er det: https://www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/fravalgafgenoplivning/
Når du fylder 60 år, kan du registrere, hvis du ikke ønsker at blive forsøgt genoplivet ved hjertestop. Du skal være i stand til at varetage dine helbredsforhold, når du foretager registreringen. Det betyder, at du skal være habil og i stand til at forstå konsekvenserne af dit valg.
Det var godt 😊
Hvordan har din nat været? Fylder det stadig.
Jeg har stadig svært med at falde i søvn, selvom der nu er gået et par dage. Jeg har heldigvis et møde med min sagsbehandler på tirsdag, hvor dette også kommer til at blive fortalt. Det er desværre det seneste skud på stammen, af absurde ting ledelsen har gjort dette år.
Forståeligt, det har ramt noget I dig.
Hvis du skulle vende det her om til en positiv læring, hvad kunne det være? Hvad har du lært her? :)
Jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg kunne ikke have reageret mere ordentligt, jeg sagde fra på en ordentlig måde, på trods af jeg var ved at eksplodere indeni og så kan jeg ikke kontrollere hvilke absurde ting ledelsen finder på. Så det eneste positive er jeg ikke kunne have gjort noget bedre
Det er faktisk en ret vigtig pointe, du selv rammer der. At du kunne håndtere det ordentligt, selv mens du eksploderede indeni, er ikke en lille ting :) En rigtig fin egenskab at have lært sig.
Godt du har møde med sagsbehandleren på tirsdag. Fortæl det præcis, som du har her, for det er dokumenteret værd, at ledelsens beslutninger rammer dig sådan. Og pas godt på dig selv imens.
Det lyder helt tåbeligt. Du skal være over 60 år for overhovedet at kunne lave et generelt fravalg af genoplivning, så jeg kan slet ikke se det rationelle her. Selv ved lægen kan du kun lave fravalget hvis du er midt i et sygdomsforløb, hvilket du ikke lyder til at være. Mon ikke den pågældende ansatte har sovet i timen og glemt, at de kun skal spørge ældre beboere?
Ifølge den ansatte kom det fra ledelsen at alle skulle spørges, og deres ræsonnement var at hvis der skete noget, såsom at jeg faldt om, så ville de vide om de skulle påbegynde hjerte Lunge Redning eller ej. Fuldstændig rablende vanvittigt at spørge om
De skal påbegynde det uanset… må være en ledelse der ikke har styr på lovgivningen. Selv vis den var god nok, så har de vist glemt den pædagogiske overvejelse i hvordan og hvornår man bør spørge en person (især vis de er et sårbart sted) om den slags.
Bostedet har forhåbentlig en tilsynsførende instans, som du kan henvende dig til. Du kan jo bede om en anerkendelse af, at spørgsmålet om evt genoplivning var ubeføjet, utilstedeligt og krænkende. Samtidig kan du jo så gøre opmærksom på, at du ikke har tilkendegivet, at der skal afstås fra genoplivningsforsøg. Det kan være godt at få dokumenteret.
Det lyder helt vildt. Jeg kan sgu godt forstå, at det var et chok. Det var på ingen måde i orden at smide det i hovedet på dig uden nogen form for omtanke :[
