Jeg var på hospitalet i går og skal ind og MRI-scannes i morgen.

Det er ikke kræft, men forstadiet til det, hvilket er voldsomt nok i sig selv, for alt efter hvad deres undersøgelser siger, så skal det ene bryst måske/måske ikke skæres helt af indenfor de næste par uger.

Man kan sige meget om det danske sundhedsvæsen angående psykisk sundhed, men når det kommer til kræft, så fås det sgu ikke bedre. Hvor ville vi dog redde mange liv, hvis psykiatrien havde samme prioritet som kræftafdelingen. Dear lord.

Det er gået fra 0 til 100 med dette forløb. De har været nådesløse med at få skubbet mig i gang med det hele og det har jo så vist sig at være rigtig godt, for hvis jeg ikke havde taget imod deres tilbud om privathospital til at få taget mammogram, men i stedet havde ventet til februar, hvor det offentlige havde tid til mig, så havde knuden måske udviklet sig til rigtig kræft i det tidsrum.

Den største overraskelse for mig er, at vi har modtaget så meget omsorg og velvilje fra de folk, vi har fortalt nyheden til: Mine svigerforældre ved det, mine tre tætteste venner og deres familier ved det og min tætteste kollega og hans familie ved det. Og så selvfølgelig også de professionelle, der har håndteret mig indtil videre.

Det er utroligt rart at vide, at vi ikke er alene.

Jeg har ikke fortalt mine søskende nyheden, fordi jeg synes, de dealer med nok dårlige nyheder i deres egne liv for tiden. Nogle af dem har også stress-sygdomme så øh, nej. Det smider vi ikke lige på deres tallerken lige nu.

Kæreste er lidt frustreret over, at vi bare aldrig kan få fucking fred. Han havde planlagt en hyggelig sommerferie til os, som skulle være afstressende oven på en hård periode for os begge. Nu kommer vi til at bruge den på kræftafdelingen i stedet.

Jeg har været meget ynkelig de sidste 24+ timer. Det hjalp en del da min bedste veninde ringede mig op på Signal og vi havde en dejlig lang snak om alt og intet her til aften. Hun fortalte mig at hun havde kigget på flybilletter til Danmark efter, hun modtog nyheden i går, men at hun ville afvente med at gøre noget før hun havde snakket med mig.

Kan godt være, at det hele er lidt noget pis for tiden med alle de ting i mit liv, der sejler og nu med denne ikke-kræft oveni, men det er trygt at vide at der trods alt er folk omkring mig. Får mig til at føle at selvom jeg har fejlet stort set alting i mit liv tusind gange og nu gør det igen, så har jeg i det mindste valgt de rigtige mennesker til at være mit bagland denne gang. Det gør det hele er lidt mindre skræmmende.

Det er selvfølgelig en smule kejtet at dele det herinde, men jeg har både behovet for at lukke det ud et sted, men håber også, at hvis det her skulle ske for nogle af jer engang i fremtiden, så kan I være forsikrede om, at I er i trygge og omsorgsfulde hænder!

Kram til jer alle og håber, at I overlever varmen <3

  • Dreamer95@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    12
    ·
    3 个月前

    Får mig til at føle at selvom jeg har fejlet stort set alting i mit liv tusind gange og nu gør det igen, så har jeg i det mindste valgt de rigtige mennesker til at være mit bagland denne gang.

    Nu kender jeg dig jo kun herfra, men udfra det er du et fantastisk menneske, med hjertet på rette sted og passion for alt du giver dig til ❤️

    Kræft (og sygdom generelt) er ikke at fejle i livet! Det er ikke din skyld! Det er biologi der er på afveje og ikke noget man selv er herre over! ❤️ Du fik gjort noget med det samme, så det ikke bliver alvorligt! Det er success!

    Du har lavet en helt fantastisk julekalender som gav utrolig meget glæde til rigtig mange mennesker! Det er success!

    Du spreder glæde og godt humør med alle dine billeder og passionerede film anbefaleringer!

    Så vidt jeg har forstået, så er du også pis hamrende god til dit arbejde! Det er success! Du har en helt fantastisk kæreste, dejlige venner og flyttet et sted hen du elsker! Det er efter min mening en af de vigtigste former for success!

    Så jeg håber virkelig alt det bedste for dig, og at det bliver så nemt et forløb som muligt! ❤️

  • Tralle@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    9
    ·
    3 个月前

    Godt det er blevet fanget tidligt!

    Selv om det var udviklet til cancer er statistikken favorabel, en af de typer der er allermest styr på.

    Meeeen jeg tror også folk der er ved at falde ned med et fly er pænt ligeglade med statistik 🙂

    Krydser fingre for dig.

    Og ja, fuck cancer.

  • SupersundSandkage@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    8
    ·
    3 个月前

    Puha, det er godt nok hårde nyheder. Godt, at du har gode folk, der elsker dig, omkring dig. Jeg ønsker dig en hastig bedring og raskmeldelse. Knus og kram.

  • cute_astronaut@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    7
    ·
    3 个月前

    Det er jeg oprigtig talt ked af at høre, jeg håber alt det bedste for dig og at dit forløb bliver med så få gener som muligt.

  • Nangijala@feddit.dkOP
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    7
    ·
    3 个月前

    Tak for søde jeres søde kommentarer! De hjælper ❤️

    Det hele gik fint derinde i dag. Endnu engang var der et super sødt og tjekket personale.

    Jeg var ikke fan af at få lagt drop, men MRI-scanneren var ret nice. Det var lidt som en spa-dag til et rave party. Hvis ikke det var for det afskyelige drop, så tror jeg godt, jeg kunnet være faldet i søvn derinde. Det hele tog en times tid.

    Vi skal ind på mandag og snakke med den læge, der skal operere mig og så vil hun fortælle os om mit bryst kan blive bevaret eller ej.

    Kram til jer alle ❤️ 🤗

  • CarstenBoll@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    7
    ·
    3 个月前

    God bedring! Det er en voldsom besked at få, men tænk hvor heldigt det er at opdage det tidligt.

  • krydret_ismaskine@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    7
    ·
    3 个月前

    Det er en hård nyhed at få, men heldigvis blev det opdaget hurtigt og du er i virkeligt gode hænder. Som du selv nævner er det danske sundhedsvæsen enormt dygtige på kræftområdet.😊

    God bedring og alt det bedste!

  • SorteKanin@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    6
    ·
    3 个月前

    Virkelig ked af at høre det. Fuck kræft :(

    God bedring, lyder da heldigvis som om det er blevet optaget i rigtig god tid.

  • Underbroen@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    6
    ·
    3 个月前

    Puha det er en hård omgang - virkelig godt, at det blev fanget tidligt. Håber det bliver så skånsomt et forløb, som muligt!