Sådan som den politiske diskurs har været i nogle år efterhånden, håber jeg ikke du er overrasket over at der findes danskere som mener at DF, DD, NB og Lars Bojes personlige berigelsesprojekt slet ikke er rabiate nok?
“Postliberalt konservativt” er i bund og grund en ideologi der vil erstatte det nuværende liberale demokratiske system, markedsøkonomien og individuelle rettigheder med eksplicit statsstyring baseret på nationalkonservative værdier, ofte baseret på traditionalisme og religion.
Altså en stærk stat der dikterer både politikken og kulturen i landet, med et klart mål om sammenhold og sammenhængskraft i den indfødte befolkning, som utvetydigt favoriseres over alle andre, med bedre muligheder for uddannelse, arbejde og levestandard.
Uden at blive alt for grov, så var en meget lignende ideologi kortvarigt på mode i dele af Europa for omkring 80-90 år siden. Især en østrigsk maler og krigsveteran fra 1. verdenskrig var en ivrig fortaler.
Autoritarisme og en stærk bestemmende stat er ikke per definition socialistisk, liberal eller konservativ. Der findes eksempler på autokratier inden for alle tre, men liberale autokratier må være de mest sjældne. Østrig-Ungarn og Hong-Kong er de to bedste eksempler jeg har kunnet finde.
At ønske en nationalstat med et så ensidigt indadvendt fokus på nationen selv er opskriften på at melde sig ud af det internationale samfund og blive kørt bagud af dansen. Det ville være en ret dårligt ide.
Jeg tror skam h*n mener det seriøst.
Sådan som den politiske diskurs har været i nogle år efterhånden, håber jeg ikke du er overrasket over at der findes danskere som mener at DF, DD, NB og Lars Bojes personlige berigelsesprojekt slet ikke er rabiate nok?
“Postliberalt konservativt” er i bund og grund en ideologi der vil erstatte det nuværende liberale demokratiske system, markedsøkonomien og individuelle rettigheder med eksplicit statsstyring baseret på nationalkonservative værdier, ofte baseret på traditionalisme og religion.
Altså en stærk stat der dikterer både politikken og kulturen i landet, med et klart mål om sammenhold og sammenhængskraft i den indfødte befolkning, som utvetydigt favoriseres over alle andre, med bedre muligheder for uddannelse, arbejde og levestandard.
Uden at blive alt for grov, så var en meget lignende ideologi kortvarigt på mode i dele af Europa for omkring 80-90 år siden. Især en østrigsk maler og krigsveteran fra 1. verdenskrig var en ivrig fortaler.
Den altomgribende stat er det liberale magtmiddel.
Jeg ønsker blot en nationalstat, der er til for nationen først og fremmede måske sekundært.
Autoritarisme og en stærk bestemmende stat er ikke per definition socialistisk, liberal eller konservativ. Der findes eksempler på autokratier inden for alle tre, men liberale autokratier må være de mest sjældne. Østrig-Ungarn og Hong-Kong er de to bedste eksempler jeg har kunnet finde.
At ønske en nationalstat med et så ensidigt indadvendt fokus på nationen selv er opskriften på at melde sig ud af det internationale samfund og blive kørt bagud af dansen. Det ville være en ret dårligt ide.