I psykiatrien har de nok en lidt bedre forståelse for at deres klienter kan handle i affekt, og de bliver klædt på til opgaven med uddannelse i konfliktnedtrapning osv.
Problemet er mere at en del almindelige borgere også kan være nogle gedigne røvhuller. Dem kan man møde mange steder, men jeg tror hospitaler er særligt udsat fordi aggression er en afmagtshandling.
De fleste mennesker både kan og vil klare problemer selv, men når man er på hospitalet eller ens pårørende er det, så er der ikke en skid man selv gøre fra eller til udover at sætte sin lid til de professionelle.
Det er afmagt og det vil nogle reagere på, selvom de normalvis er ganske flinke folk.
Ved ikke om det nødvendigvis lindre belastningen fordi man har forståelse for den angribende part. Prøv at erstat psykisk angreb med fysisk angreb. Det er vel for skadeslidtes mén lige gyldigt om man forstår den angribende part eller ej. En brækket næse gør lige ondt. Hvorfor skulle det være anderledes med psykiske belastninger.
At folk i psykiatrien oplæres i konfliktnedtrapning-/håndtering ved jeg heller ikke om jeg tror gør det bedre. Det betyde at de er nødt til at stå i situationen og lade deres eget nervesystem blive pryglet.
Googlede lige, og det viser sig faktisk også, at pædagoger er de mest stresssygemeldte: Sovs
aggression er en afmagtshandling.
Er helt enig.
Men tror ikke det er eksklusivt for hospitaler. Der er mange mennesker i psykiatrien og i “systemet” hvis skæbne ligger i andres hænder. Tænk på hjemløse der prøver at få hjælp. Selvmordstruede der ikke kan få hjælp. Folk der mod deres vilje er spærrede inde. Unge, kriminelle og potentielt misbrugende med behandlingsdomme osv. Sagsbehandlere har ret stor magt.
Forestiller mig at det samme gør sig gældende i andre fag. Fx folk der arbejder med anbragte unge, i psykiatrien, i fængsler og endda i supermarkedet.
I psykiatrien har de nok en lidt bedre forståelse for at deres klienter kan handle i affekt, og de bliver klædt på til opgaven med uddannelse i konfliktnedtrapning osv.
Problemet er mere at en del almindelige borgere også kan være nogle gedigne røvhuller. Dem kan man møde mange steder, men jeg tror hospitaler er særligt udsat fordi aggression er en afmagtshandling.
De fleste mennesker både kan og vil klare problemer selv, men når man er på hospitalet eller ens pårørende er det, så er der ikke en skid man selv gøre fra eller til udover at sætte sin lid til de professionelle.
Det er afmagt og det vil nogle reagere på, selvom de normalvis er ganske flinke folk.
Ved ikke om det nødvendigvis lindre belastningen fordi man har forståelse for den angribende part. Prøv at erstat psykisk angreb med fysisk angreb. Det er vel for skadeslidtes mén lige gyldigt om man forstår den angribende part eller ej. En brækket næse gør lige ondt. Hvorfor skulle det være anderledes med psykiske belastninger.
At folk i psykiatrien oplæres i konfliktnedtrapning-/håndtering ved jeg heller ikke om jeg tror gør det bedre. Det betyde at de er nødt til at stå i situationen og lade deres eget nervesystem blive pryglet.
Googlede lige, og det viser sig faktisk også, at pædagoger er de mest stresssygemeldte: Sovs
Er helt enig.
Men tror ikke det er eksklusivt for hospitaler. Der er mange mennesker i psykiatrien og i “systemet” hvis skæbne ligger i andres hænder. Tænk på hjemløse der prøver at få hjælp. Selvmordstruede der ikke kan få hjælp. Folk der mod deres vilje er spærrede inde. Unge, kriminelle og potentielt misbrugende med behandlingsdomme osv. Sagsbehandlere har ret stor magt.