• SorteKanin@feddit.dkM
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    8 days ago

    Hvor mange har været glade for at snakke eller chatte med en AI-kundeservice?

    Nok ikke mange, men hvor mange har brugt en AI-chat service inden for den sidste uge, eller måske bare inden for de sidste 24 timer? Rigtig, rigtig mange.

    Og hvor mange tror på at det nogensinde bliver rigtig fedt?

    “Nogensinde” er rigtig, rigtig lang tid. Husk at den her teknologi er virkelig ny. Det startede i 2022. Der er selvfølgelig ingen der kan sige om det bliver “rigtig fedt” snart eller om man skal vente 50 eller 100 eller 1000 år, men det ville da være naivt at tro at teknologien allerede har nået toppen efter 4 års udvikling. Det virker rimeligt at antage at teknologien vil blive markant bedre inden for relativt kort tid (fx et årti eller to).

    Skal EU bare se på mens USA og Kina udvikler denne teknologi til den bliver “rigtig fed”? Vi er allerede nærmest 4 år bagud. Jeg håber ikke vi er 24 år bagud om 20 år. USA har længe domineret den teknologiske verden via deres innovation med sociale medier og operativsystemer og al den slags, og EU har slugt det hele råt. Jeg så gerne at vi ikke gentog den fejl og byggede noget selv, i stedet for at afhænge så meget af USAs teknologi.

    • twig@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      8 days ago

      Nok ikke mange, men hvor mange har brugt en AI-chat service inden for den sidste uge, eller måske bare inden for de sidste 24 timer? Rigtig, rigtig mange.

      Men opgaven blev jo også løst før. Den løses sikkert billigere nu, men er det bedre? Kommer det til at blive så godt engang at vi ikke vil foretrække at tale med et menneske? Generativ AI er ligesom plastic - nogle gange er det praktisk og nemt, men ofte er det bare en ringere erstatning for noget andet.

      det ville da være naivt at tro at teknologien allerede har nået toppen efter 4 års udvikling. Det virker rimeligt at antage at teknologien vil blive markant bedre inden for relativt kort tid (fx et årti eller to).

      Det er vist omdiskuteret hvor gammelt AI-området er. Men da sprogmodellerne blev lanceret var det med løfter om revolutionerende forandringer, kur mod cancer, mere fritid - og alt sammen lige om lidt! Jeg ser da nogle valide anvendelser rundt omkring, men slet ikke noget der retfærdiggør alt det hurlumhej.

      Der er brancher der er hårdt ramt, men jeg er ikke stødt på noget der får mig til at tro at usikkerheden og risikoen for hallucinationer rent teknologisk kan nedbringes nok til at man kan stole på indholdet, heller ikke i fremtiden. Omskrive? Helt klart. Oversætte? Til en hvis grad, og sikkert mere for hvert år. Men skabe noget der er nødvendigt at skabe? Det tror jeg altså ikke på.

      Skal EU bare se på mens USA og Kina udvikler denne teknologi til den bliver “rigtig fed”?

      Jeg tror heller ikke USA og Kina kommer til at gøre generativ AI rigtig fedt. Men jeg synes da EU skal se på mens de spilder deres ressourcer i forsøget.

      USA har længe domineret den teknologiske verden via deres innovation med sociale medier og operativsystemer og al den slags, og EU har slugt det hele råt. Jeg så gerne at vi ikke gentog den fejl og byggede noget selv, i stedet for at afhænge så meget af USAs teknologi.

      Jeg synes bestemt vi skal investere i forskning og i teknologi! Men ikke i datacentre eller AI-implementeringer uden en tydelig use case.
      Men jeg er 100% enig i det du skriver om USAs dominans! Jeg tror bare energien var bedre brugt på at styrke mere traditionel teknologiforståelse, og logisk og abstrakt tænkning. Det ville også gøre os totalt klar til at droppe de amerikanske tech-giganter!