Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .


Jeg forstår godt at du er skuffet over at debatten gik over gevind og ved også at det kan føles meget psykisk hårdt at være “en mod mange” i sådan en debat - på den anden side vil jeg også sige at det efter mit synspunkt kun var en enkelt kommentar fra en enkelt bruger der reelt gik over stregen.
Hvis du mener der er flere kommentarer som kræver påtale, så kunne vi måske have en diskussion omkring hvor vi synes grænsen går. Men jeg tror aldrig vi kommer uden om at der af og til vil være enkelte brugere der går over stregen. Det vigtige er bare at det ikke bliver et generelt mønster, og det synes jeg ikke det er.
Tak for dit svar. Jeg vil gerne anerkende at din pointe om at der ikke er et udbredt mønster, har vægt. Det er fair nok. Jeg tror det skyldes at debatten i går var påvirket af en specifik situation omkring Rebildfesten og USA generelt, hvor jeg blev forbavset over den hurtige nedstemning af mit første svar og senere nedladende tone.
Jeg vil være ærlig og sige, at jeg selv måske startede med en negativ vinkel, da jeg mente tingene var sort/hvide. Men min intention var altid at vende det til noget mere konstruktivt. Jeg følte ikke rigtigt, at jeg blev mødt i det forsøg fra nogen. Der var reelt én bruger der var grov, men det ramte mig også, at flere bare nedstemte uden at kommentere, også selvom jeg lavede et unødvendigt edit. Det er ikke helt i tråd med vores konsensus herinde, når det handler om god debatkultur.
Jeg kan godt se, at foruden det, var debatten endt anderledes og der var forskellige vinkler, men kunne stadig have håbet på mere debat omkring hvordan vi evt. finder middelvej i krisetid. Især da det kunne have gavnet samtalen mere, end at foragte et helt land.
Det betyder stadig noget for mig, at vi bevarer evnen til at være skarpt uenige uden at gå over stregen. Den streg er nok meget forskellig fra person til person, og det gør jeres arbejde også meget mere værdifuldt.