Jeg kender mange der blev udsat for skolevægring, og fælles for dem alle var at der ikke var nogen hjælp at hente uden forældrene meget aktivt kæmpede for det og til tider kæmpede mod systemet for at tvinge dem til at give den meget nødvendige støtte. Som regel var der først hjælp når barnet allerede havde så meget fravær at det var svært at vende tilbage og indgå i fællesskabet igen. Oftest var løsningen at forældrene prøvede at finde skoler der kunne støtte deres børn og så selv betalte for at barnet kunne gå der. Til den tid var børnene bare allerede op til flere år bagefter og skal så prøve at indhente alt det tabte. Det er et forfærdeligt spild af potentiale, men også penge som artiklen kommer ind på. Ikke overraskende så ser det ud til at kommuner rent økonomisk får mere ud af at lade børnene i stiken så de i stedet for at betale mindre til forebyggelse så betaler mere i tabt arbejdsfortjeneste og bliver kompenseret af staten for den udgift. Det er voldsomt deprimerende hvor ofte at man finder et lignende incitament ligger bag andre sociale problemer der ikke tages hånd om.